CBRE Jobs

mobile CBRE Logo

Job Information

CBRE Workplace Advisor, Design in Copenhagen, Denmark

Workplace Advisor, Design

Job ID

172849

Posted

20-Jun-2024

Service line

Advisory Segment

Role type

Full-time

Areas of Interest

Design, Workplace Strategy

Location(s)

Copenhagen - Hovedstaden - Denmark

Vil du arbejde tæt sammen med et projektorienteret og ambitiøst team i en hurtigvoksende international virksomhed? Til vores Workplace Advisory i København søger vi lige nu en senior designer til at stå i spidsen for designprojekter for vores kunder.

Stillingen

I Workplace Advisory teamet hjælper vi virksomheder med at identificere og implementere løsninger til arbejdspladsen, der øger effektivitet, trivsel og engagement blandt medarbejderne og derved leverer resultater på bundlinjen. For os handler det om at udvikle det optimale arbejdspladskoncept for virksomheder, hvordan de kan disponere lokalerne for at opfylde strategiske mål, skabe den ønskede kultur og skabe rammer for interaktion. Vi rådgiver vores kunder i alle faser - fra analyse og strategiudvikling, udvikling af designkoncepter, til implementering af nye måder at arbejde på ved hjælp af forandringsfacilitering og kommunikationsaktiviteter - enten på lokations- eller porteføljeniveau. Vores mål er at udvikle de bedste arbejdspladser, der muliggør optimal udnyttelse af plads, samspil og arbejdsprocesser, og som imødekommer medarbejders behov og ønsker.

Workplace Advisory er en vigtig del af hele CBREs Advisory værdikæde, og du vil derfor blive involveret i mange spændende projekter med alle vores forskellige teams hos CBRE. Arbejdsdagene kommer til at være afvekslende og med mulighed for selv at præge din arbejdsdag. Dine ansvarsområder vil bl.a. indbefatte:

  • Ansvar for indretningsopgaver der omfatter kortlægning af kundens behov, spaceplanning, konceptuelt design, designprojektering og teknisk byggedokumentation

  • Udarbejdelse af designkoncepter, konkrete indretningsforslag og visualiseringer

  • Udarbejdelse af indretningsbeskrivelser og projektmateriale

  • Ansvar for at strukturere, vedligeholde og udvikle afdelingens design- og analyseværktøjer

  • Administrative opgaver, herunder rapporteringer til såvel kunder som CBREs organisation

  • Bæredygtige designløsninger og upcycling af materialer og møbler for kunder

  • Projektledelse af Workplace team og leverancer i tværfaglige projekter i Danmark og andre nordiske lande

  • Deltage i kundemøder, herunder salgsmøder hos kunder sammen med afdelingens leder

  • Præsentation af indretningsopgaver til kunder både i Danmark og andre nordiske lande

  • Akustikløsninger, branding og dekoration

  • Udvælgelse af møbler, inventar og AV-udstyr

  • Kommunikationen og koordineringen med projektledere, konstruktører, producenter, forhandlere og myndigheder for at opfylde overordnede projektmål

Din profil

Vi forestiller os, at du uddannelsesmæssigt har en relevant videregående uddannelse, der har givet dig en solid faglig værktøjskasse som f.eks. arkitekt og herefter har +5 års erfaring med design af arbejdspladser og kontorer.

Vi lægger vægt på, at du trives med at arbejde selvstændigt med en bred kontaktflade både internt og eksternt. Desuden lægger vi vægt på, at:

  • Du har +5 års relevant erfaring

  • Du er selvstændig, analytisk og i stand til at lede og udvikle kundeopgaver fra salg til endelig levering

  • Du har gode kommunikationsevner, skriftligt og mundtligt på både engelsk og dansk

  • Du motiveres af udfordringer og kan holde hovedet koldt i en til tider travl hverdag

  • Du trives i et tværgående samarbejde – både nationalt og internationalt

  • Du kan sætte dig ind i hvad kunderne efterspørger

Personligt er du selvstændig, tillidsvækkende og udadvendt, og du er en engageret teamplayer som naturligt skaber tillid til kollegaer og kunderelationer. Du har en professionel og fleksibel tilgang til dit arbejde, og du har nemt ved at skabe og vedligeholde relationer i en branche i konstant forandring. Derudover trives du i et internationalt og uformelt miljø, hvor tingene ofte går stærkt. Der vil derudover blive lagt vægt på følgende egenskaber:

  • Vedholdende og en energisk selvstarter

  • Struktureret og metodisk tilgang til dit arbejde

  • Trives med fleksibilitet og indflydelse på egne opgaver og prioriteringer

  • Du sætter en stolthed i dit arbejde

  • Du har evnen til at tænke innovativt og kreativt

  • Du er vedholdende og en energisk selvstarter

CBRE tilbyder

  • Stor berøringsflade med nogle af landets største virksomheder

  • En dynamisk og innovativ virksomhed med en flad organisationsstruktur

  • En international virksomhed med globalt netværk og mange muligheder

  • En virksomhed med stort fokus på bæredygtighed og ESG

  • Høj faglighed og fokus på udvikling

  • Inspirerende miljø med en uformel daglig omgangstone

  • Et godt socialt miljø

  • Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesvilkår

Om CBRE

På verdensplan er CBRE verdens førende erhvervsejendomsrådgiver med mere end 100.000 medarbejdere. Vi er til stede i mere end 100 lande fordelt på over 500 kontorer og arbejder dagligt med hvert et hjørne af ejendomsmarkedet – køb og salg, udlejning, vurdering, investering, strategisk rådgivning, projektledelse, administration og drift. Vores kunder spænder blandt andet over ejendomsselskaber, institutionelle investorer, private equity selskaber samt C25 selskaber. CBRE’s internationale vinkel, specialisering og mere end 100 års erfaring garanterer en dybdegående markedsindsigt med de højeste standarder.

Ejendomsbranchen er under kraftig forandring, hvor gamle forretningsmodeller udfordres af ny teknologi, nye måder at samarbejde på, bæredygtighed og brugerorienterede løsninger. Hos CBRE er vi opsatte på at være en af frontløberne i denne udvikling.

Vi har et dynamisk og åbent kontormiljø med en flad struktur, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og faglig udvikling, men også på at karriere handler om mere end bare hårdt arbejde. Vi prioriterer det sociale og at have glade medarbejdere, hvor der er frihed under ansvar og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Workplace, Monica Hammer på telefon +45 2337 6477 eller via mail: monica.hammer@cbre.com

Ansøgningsfrist

Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade dit CV og din ansøgning hurtigst muligt, da vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende.

Tiltrædelse snarest muligt, med en ansøgningsfrist d. 20 juli 2024.

CBRE, Inc. is an Equal Opportunity and Affirmative Action Employer (Women/Minorities/Persons with Disabilities/US Veterans)

DirectEmployers